a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #

letra de højt - binær

[trepac]
jeg skjuler intet på plade – fortæller nok mer’ end jeg bør
der konsekvenser ved komplet eksponering
så mange mennesker der ser en, når man har gemt camoufleringen, jeg mener;
ta’r jeg mig selv ud med selvudleveringen, jeg ved det ik’
men jeg ta’r mig i agt
måske jeg aldrig sku’ ha’ bragt det op og lagt det på lak
måske jeg aldrig sku’ ha’ skabt et så nøjagtigt portræt
men måske de ik’ ka’ se at steffen faktisk er pac
det ka’ de nok – der ingen radiokontakt
men min familie og kolleger hør’ hver bar der bli’r sagt
og jeg er klar på en snak – om fobier, men jeg
ka’ ik’ bar’ forandre mig for andre, det en kamp der er tabt, desværre
vil ik’ foregi’ jeg intet har gjort, beklager
at jeg ofte gør problemet for stort, beklager
at jeg altid maler vinklerne sort
men jeg må sig’ det højt for ik’ at brænde inde med det lort – ey
men måske sku’ jeg ha’ holdt mig fra at sige det højt
jeg måtte sige det højt
jeg ku’ ik’ holde min fede kæft lortet fløj bare
ud imellem tænderne og op – op – op

[wolff]
se, det si’r mig ik’ så meget, så jeg snakker med mig selv
og for mig selv og i den boble er der rigeligt at fortælle
det min største p-ssion, stadig i første person
har aldrig set det som en form for magtposition
så jeg la’ andre om at kæmpe med deres rim og deres flow
for jeg prøver egentlig bare at finde ind gennem sproget
og det sker ik’ i den ring med andre mænd der spiller macho
f-ck at putte nye boller på en suppe der’ koldere end gazpacho
men hva’ tænker folk når jeg tænker tanker højt og
når til nye højder?
springer ud ligesom ’grib mig’, men de vender deres blikke
sku’ jeg holde munden lukket, følge trop og la’ det ligge
bare smile og nikke og tale folk efter munden
som alle i andre i gør, har været helt nede på bunden
det klart jeg sigter mod toppen, flyder over med koppen
sir’ min tanker højt indtil jeg får dem helt ud af kroppen, ligesom..
måske sku’ jeg ha’ holdt mig fra at sige det højt
jeg måtte sige det højt
jeg ku’ ik’ holde min ffff… lortet fløj bare
ud imellem tænderne og op – op – op

[funch]
yaw, lyt nu nøje efter – jeg siger det én gang
træder helt frem, vil vise vidden af mit vingefang
viserne ses lange, det svært at skrive på 16 linjer
er det værd at leve når man aldrig mærker gejsten i sig?
drikker dus med skrækken i mig, sigtet inden for rækkevidder
må ha’ rejsefeber men jeg vil ik’ rejse mig senere
sagt det jeg håbede, vi drak og vi skålede
brændt mig på bålet, lagt mig på gulvet, ik’ tabt for at bli’ fundet
det klart jeg er skuffet over mig selv, mine tanker har vundet
ankler er bundet, mangler et ståsted – rasler i rummet – træt da jeg vågnede
langt nede i hullet – der andre der så med
det utroligt hvor langt man kan gå ned
så nu var nok nok, min egen f-cking stopklods, det tuff love
jeg skrider fra det hele og la’ mit folk slås
du kan ik’ se det for dig men det gik simpelt for sig
må ha’ det ud af hovedet tror ik’ det for sent det stopper
sikke en sommer – tænkte det spillede ingen roller
intet sidste ord men talte højst da den klikkede for mig
yeah, måske sku’ jeg ha’ holdt mig fra at sige det højt
jeg måtte sige det højt
jeg ku’ ik’ holde min fede kæft lortet fløj bare
ud imellem tænderne og op – op – op

[mund de carlo]
jeg var kun et barn da det started’, var ik’ som de andre jeg legede med
for det jagede inde bag pupillerne, det prikkede i mine fingre
som om al logik indeni mig var erstattet med instinkter
jeg var lammet af træthed, vidst’ aldrig hvor lang tid det varede ved
hva’ fanden sku’ det til for når jeg bandede midt i timerne
måtte af med de her linjer der var printet i mine gener
virkede max uforskammet, når læren sku’ snak’ og jeg afbrød
en dag der sagde det cl!ck og midt i vanviddet der forsvinder
de sociale dynamikker, bomber springer når de tikker
lige på grænsen til sammenstød men blev bremset og lagt ned
de sagde jeg var en ener, men jeg fattede hva’ de mente og
blev sat i lokale alene, så var de af med det problembarn
og min nakke den krampede, sagde lyde hver gang jeg var presset
fik spat af de der grin når folk på gaden de gik forbi mig
bakkede bagud på mig ligesom “ey der aben den kan bid’ dig”
t-t-tankerne samlede sig kun om svarene jeg manglede
dagene de gik og jeg måtte ha’ noget medicin for de her anormaliteter
ville ik’ la’ dem definere mig, nej
så snart psykologen ku’ bekræfte symptomer
på tourette-syndrom faldt jeg langsomt til ro
rart at jeg kunne sige det højt uden at være bange for nogen
og flå tvangstankedæmonen fra sin magtposition, jeg har dig nu
måske sku’ jeg ha’ holdt mig fra at sige det højt
jeg måtte sige det højt
jeg ku’ ik’ holde min fede kæft lortet fløj bare
ud imellem tænderne og op – op – op

- binaer

letras aleatórias

MAIS ACESSADOS