a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #

letra de under den elektriske stjernehimmel - k-liir

[verse 1]
du ser ikke halvdelen, halvdelen af hvad jeg er
når mine forskellige sider smelter sammen ligesom nat og dag
lader det smage så mit humør dikterer mig
fikserer de idéer jeg har gennem musik befrier jeg mig
fra at tænke på det jeg gjorde igår og året før
uden at tænke på hvordan det lort ser ud om fyrre år
den sidste tid, har jeg trukket mig ind i mig selv
uden andet end et barnligt håb om at finde mig selv
fremfor et ideal, jeg destruerer pudderkvasten
navigerer igennem det støv der dækker over mudderm-ssen
gud er vrissen/ når selv fanden ved han ikke findes
stjernerne der blinker er elektriske, det er hinsides
en kontruktion, et luftkastel/ der dufter fælt
af kun at skulle tjene kapitalen og fornuften selv
slår det hen, lever i min egen lille bobel
et panser af referancer, fra plader, film, spil og novels

[hook]
når ingen ser mig mediterer jeg under stjernene
under den elektriske himmel – altid fjerner jeg
en løgner af guds nåde, en alkymist, en kvaksalver
dropper pokerfjæset… pokerfjæset… pokerfjæset
når ingen ser mig mediterer jeg under stjernene
under den elektriske himmel – altid fjerner jeg
en løgner af guds nåde, en alkymist, en kvaksalver
dropper pokerfjæset når jeg rejser mig fra alteret

[spoken]
“for det skal ikke gøre mig til noget særligt overhovedet ikk'”

[verse 2]
jeg har spillet mig selv, siden den første dag
jeg dækkede mig med falsk stjernestøv jeg ikke kan børste af
sageligt konstruerer jeg mig en mening
udfra de karikteriske træk, som kun gud har
men jeg kalder det noget andet, men til hvilken nytte
ingen vil støtte en patetisk nar der ikke vil støttes
jeg knytter bånd til et væv af citater
la’r dem ta’ mig en tom skala
alt fra mozart til sinatra … sinatra
listen fortsætter over dundertunge onde trommer
forbander jeg de sorte nætter
og jeg letter ikke byrden men strammer løkken
kold regn rammer bøtten dæmoner tager mig stykke for stykke
ryggen knager jeg beklager jeg/ er så patetisk
fremstiller dagligdagsproblemer episk og elegisk
egentlig burde jeg være positiv, men det ka’ jeg ikk’
spytter mine nøkker over alphas lydtapet
når jeg lukker mine øjne bliver verden til tåge
går i stå når jeg ikke ved hvad jeg skal nå
ka’ godt selv se, mit liv det står lidt stille
brænder ikke for noget, så det har ingen rolle at spille
under den elektriske stjernehimmel

når ingen ser mig mediterer jeg under stjernene
under den elektriske… elektriske – altid fjerner jeg
en løgner uden guds nåde, en alkymist, en kvaksalver
dropper pokerfjæset, når det hele ramler sammen om mig

- k liir

letras aleatórias

MAIS ACESSADOS