a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #

letra de døden og andre børnelege - vigsø

[intro]

[vers 1]
jeg drømt’, vi ikk’ ku’ dø, så vi begyndt’ at slå ihjel
for at opdage noget nyt om os selv og vågn’ op igen
ka’ husk’, vi legede mørkeleg, og jeg grinede
mens du snigende gik med din pistol
og bekrigede alle de andre, som vi var imod
kvalte, stak og skød, og alt var m-ssedrab og død
og da vi til sidst kvalt’ hinanden, stod vi op på ny
du drak øl – jeg, sommersby
røg noget, der slog hårdere end stokkeprygl
man ku’ prøv’ alt på sig selv, drab var en blot en b-n-litet
en behagelig ting for en følelsesmæssig -n-lfabet
og især en som mig, der bare vil’ prøve det hele
og heles op ved tanken om, at død gør alle lige
la’ mig være tegneseriehelten (drankeren på bænken)
den artige og pæne, den frække tanke hos mændene
jeg vil være den fortabte og glemte
(jeg vil rejse og glemme resten herhjemme)
(jeg vil) banke og tæske, mens jeg græder i længsel
at jeg bare vil elskes
jeg bare straffes, tæmmes, bekræftes, fornægtes
men mest af alt se blodet flyde for derefter at fortryde

[omkvæd]
jeg kommer listende (vil gern’ lege sammen med en)
og venner, dem mister vi (skændes, konflikter)
leger uforpligtende (en sagde, at man var dum)
slår til du bli’r liggende, det føles rigtig godt

[vers 2]
jeg drømt’, vi ikk ku’ dø, så vi eksperimenterede
slog vejrmøller hele vejen op til guillotinen
folk skabte sig som børn, der var r-t-rderede
da de klasked’ sig på lårende teatralsk (da hovederne de faldt på stribe)
leved’ op igen, og lod hinandens hænder
udforske vores kroppe med sanserne som guider
uskyldige barnesjæle, mens vi dansede tætter’
for så at sku’ vågn’ op (en novemberdag i regnvejr)
jeg går blandt voksne folk på frederiksberg allé
en blå plasticpose flyver dansende forbi
kan ikke mærke mig selv fra hals og ned
og savner et sted, hvor jeg ka’ være til stede
hvorfor egentlig gå rundt og tilp-sse sig her
når man har skabt sin egen verden ud fra eget begær?
i en børneleg med kirsebærtræer, maskingeværer
og et sted at smile til idéen om, hvad virkelighed er

[vers 3]
la’ mig knæle på alle fire, tigge om min frihed
mens intet holder dig tilbage for smilende i stilhed
at stikke mig en på siden af hoved, før du ta’r mig hånd
kærtegner min sprællende krop, inden du sprætter mig op
kysser på min’ organer, skær’ min’ læber af
(si’r, de’ smukke og lover at ta’ dem på hver eneste dag)
fletter (fletter), fingre (fingre), knækker (knækker)
kæber, binder, elsker, slikker, tæsker, spinder
taper dine hænder ind
leger voksne mænd og kvinder
mens vi skriger vores indre ud til piskens kendte symfonier
(“døden klæ’r os”, si’r du) og jeg ved, du har ret
så smiler, mens du pakker mig i plastik og smider mig i en affaldsskakt
og glæder mig til næste leg – russisk roulette
hvor vi begge to ta’r to patroner op fra en æske
kommer den i cylinderen, spinder den, ta’r pistolen i kæften
og den, der taber, er den, der ikk’ har klattet ud på væggen

[outro]

- vigso

letras aleatórias

MAIS ACESSADOS