a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #

letra de synkebesvær - valdemar brobæk

[vers 1: valdemar brobæk]
jeg’ en af dem der sigter højt men har intet overskud
lever livet i en time og så ta’r hjem og sover ud
for jeg er ovenud frygtelig, apatisk
der’ ingen gnist selvom hverdagen er statisk
der’ tøj på gulvet, potter og pander i vasken
der’ rugbrødsmadder og nogle tåre i flasken
der’ krummer i sofaen, der’ lagen der ikk’ er vaskеt
jeg har egentlig ingеn planer men jeg føles så belastet
så jeg går mest rundt i tøj der er ret så slidt
fornemmelsen i maven fjernes med et kejsersnit
sommerfugle flyver frit og jeg har nye klæ’er
tror at jeg er bange for at ligne dem jeg ikk’ vil være
men jeg den ægte vare, kvalitet fra mor og far
blev hakket ud af træ og lærte at gå som et rigtigt barn
så blev jeg pudset og lakeret og blev isoleret
lærte lidt om kærlighed fra pigerne jeg fik serveret
kissemisser til de ka’ deres kattekismus
ta’r bare ud og maler byen rød med en sprittusch
dyrker fitness, løber til jeg løber tør, for energi
prøver’ holde konditionen hemmelig
jeg vil ha’ ris og ros, hun vil bar’ ha’ rusmidler
kommer ind på klubben ved at flirte med en udsmider
en dansetøs i et tutskørt i tusmørke
holder om hende selvom jeg ved jeg ikk’ burde gøre det
først var det en gang imellem, det blev en fast ting
nu er det at sende en besked blevet en satsning
jeg holder hjertet koldt, mister ikke fatningen
men hun tog lidt af mig som når staten tar min’ skattepenge
tænker ikk’ på noget, taler bare om alting
jeg tror jeg blevet gammel, det sgu noget af en forvandling
snakker mig fra sans og samling, jeg’ en idiot
jeg drømmer lidt om alle de gode ting der ikk’ er sket endnu
jeg er flad og trækker cyklen ned af gaden
mens jeg trækker nogen grimasser, der’ sprækker i facaden
jeg trækker tiden til jeg skal vende tilbage til det normale
trækker vejret til de trækker stikket ud på hospitalet
[vers 2: valdemar brobæk]
for mange stimuli, kroppen kræver dopamin
apoteket modtager recepterne på gode grin
så’ der ost og kiks og druer og en pose vin
skænker fra ventilen til mine gæster, det’ den gode stil
hoster lunger op, nu ligger de på gulvet
de har været unge og sunde, nu’ de sorte og forkullet
lysten er forsvundet, og jeg skodder mine tanker
hjertet banker og jeg har det som jeg synker som en sten

- valdemar brobaek

letras aleatórias

MAIS ACESSADOS