a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #

letra de kvart over fem - nota bene

klokken ringer, nu det tid igen
kvart over fem, gid jeg ku’ blive hjemme
men nu konen vækket, hun skubber og skriger af mig
kom nu afsted for helvede
og det’ os’ rigtig, har ikk’ råd til at klage
for der venter en fyring hvis jeg ikk’ dukker op i dag
og jeg har tre unger, der hungrer og ska’ ha’
så jeg humper ud af sengen og mumler “slap nu af”
det længe siden det har været sødt
elskede hende i starten, men nu fællesskabet dødt
nu lever jeg for døtrene og dagdrømmen
om at flygte fra det hele, spytklat i havstrømmen
tilbage til virkeligheden
det blæser i hovedstaden, det svært at holde ild i feden
lige for tiden bløder jeg for hashen
og ka’ lige nå et par hvæs mere end jeg møder på pladsen
chefen er en ussel kold skid
men jeg hilser pænt og sluger min stolthed
jeg makker ret og æder alt det lort han snakker
for det billigere for narren at hyre nogen polakker
engang var jeg tømrer og styrede eget firma
svømmede i overskud og drak dyre vin fra irma
men nu’ det vinter og jeg’ skak mat
jeg spillede for meget og jeg tabte til skat
jeg tabte alt og kom ind og sidde
mistede forstanden og fandt den bitre side
og på den anden var min kvinde gravid
for fanden, jeg tænkte ting ingen skal vide
men livet har sin vej
der ingen mønt til mennesker lige så fortvivlet som mig
fællesmål, så vi lagde planer
seks måneder senere skulle verden betale mig

jeg spinder ud af kurs
jeg må ha’ mere
der må være mere
jeg gør hvad der skal til
ikk’ noget spil
det her er virkeligheden
og den ka’ røre dig
men jeg gør hvad der skal til
jeg spinder, jeg spinder
jeg må ha’ mere, der må være mere

boksen skal laves, bevares jeg’ nervøs
men der’ kontrol med nerven, is i maven for skarpheden behøves
jeg tøver ikk’ et splitsekund
det går “klik” og hele min verden spinder rundt
sh-t, hvor dumt, tilbage til udgangsp-nktet
nogen må ha’ stukket os, hele crewet blev snuppet
og du ka’ kalde det skæbnens ironi
men jeg fik seks år for væbnet røveri
og tiden tog sin tørn
for nu jeg 36, ligner en på 48
og alle døre smækkes i fjæset på mig
ingen vil kendes ved mig, hverken mine forældre eller unger
og damen skred efter et par måneder
ingen breve, ingen besøg, ingen kom og så mig
jeg kiggede dybt i spejlet gennem salte dråber
så hva’ vrede gav mig
jeg en taber, det simpelt, et nummer
det hungeren for noget rent i livets store
men der pletter på min straffeattest og bagagen er sort
samme farve som pengene jeg tjener
for min kriminelle stamtavle er en benspænder
ingen ansætter enspænder eks-indsat
kun shady under-entreprenør, der ikk’ messer med skat
der’ ingen pension, der’ ingen sikkerhed
kun et par sikkerhedssko og så’n går skidtet ned
lektion er lært
burde bare leve på ærlig vis
men jeg fængslet af fortiden og det’ den hårdeste pris
den dårlige samvittighed er drænende
dagene er lange og nætterne er dræbende
og jeg tænker på det, det ka’ du tro
men det grådighedens pris at leve med de valg jeg tog
men jeg tænker på det, om jeg finder den
men jeg ser ikk’ lykken her før jeg binder den

- nota bene

letras aleatórias

MAIS ACESSADOS