a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #

letra de in medias res (sørgelige skæbner) - k-liir

what up loop addicts? ep’en før ep’en

[omkvæd x 2]
sørgelige skæbner, der fylder mit sind
bytter deres stemme med min pen, for det skylder jeg dem
har det som et medie, bare uden overtro
lader mig opsluge i deres nu, og gir det lov og gro

[1 vers]
slingrer op til netto med en pose pant
har brug for alt, det vinterkolde januar
sanserne er klar, sindet er koldt
som en fryser i helvede, forgældet
mens de ædle hyklere, æder sig smældfede
drukner jeg i selvhad, det nytår
jeg skælver, det koldt, så jeg hælder i svælget
furer min ven, og rusker i mig selv
psyken er fløjet væk, på grund af alt det sprøjt jeg fik
hjernen er røget væk, og tøjten er støjet
og det værste er, jeg ligeglad med alt det
jeg faldt, men ku ikke komme op, men hjalp du
nej, ingen vil røre en spritter
modgang i livet kan kun gøre en bitter
jeg mistede hus og hjem og penge rent tilfældigt
endte det elendigt med mit endeligt
langtfra heldig, men jeg er mig selv igen
det må se at få en ende, så jeg venter
på at gaderne er tomme, fem flade i min lomme
sluger pillerne med rom, så jeg klar
tar herfra, ser når {de rocker sig}
tænker på den datter der aldrig så sin far
åbenbart skæbnens ironi, men yo det klart
verden har ikke brug for rådne kar som mig
sover stille ind i intetheden
frosne tårer på min kind, sover ind i stilheden
en seddel i min hånd, lad vær og gi min datter besked
om det der ikk kan skade dem der ikke ved

[2 vers]
en verdensmand, karrierer på skinner
kvinder, guld og bling der skinner
en vinder, er hvad de kalder mig
alt er klart til næste kunde
for så i næste sekund, og være blæst på c0ke
f-ck dit våben, har gamblet rub og stub
og har brugt penge, på alle de smuk’ ting, til min kone
men f-ck det karrieren, glider op i alt jeg kan
for jeg er en flot klædt ung mand
udnytter viljeressourcer, som jeg f-gter til at sundt land
for vi gir overskud på k-nt-en
når jeg henter diamanterne i congoen
blod på hænderne, dyr, mod til vennerne
guerillaer foran mit k-nt-r, bevæbnede til tænderne
dyre hobbyer, for høj til småpiger
som jeg samler op i lobbyer
folk siger, hvad jeg vil høre, men f-ck smiger
jeg kalder og hører, kun fnisen fra en flok piger
jeg tror jeg opgiver, stop siger min indre stem’
havde jeg været slem og ikk kun blind af peng’
og dollartegn, cutter op, dropper stregen, før jeg stopper legen
at verden er foruden mig nu, må være et godt tegn
for fremtiden føler afmagt, jeg bliver og tripper herre før jeg trykker på den aftrækker

sørgelige skæbner, der fylder mit sind
bytter deres stemme med min pen, for det skylder jeg dem
har det som et medie, bare uden overtro
lader mig opsluge i deres nu, og gir det lov og gro

- k liir

letras aleatórias

MAIS ACESSADOS