a b c d e f g h i j k l m n o p q r s t u v w x y z 0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 #

letra de ingen nåde - ham den lange

[vers 1]
han ville ønske han ku’ lave alt om
den ældste søster hun har grædt ligesiden de ankom
den yngste kigger med halvtomme og trætte øjne rundt
gad vide hvor længe de har været på farten døgnet rundt
gad vide om hun forstår at mor ikk’ er der mere
og hvad der sker, faren prøver at trøste den ældste
“la’ mig være” , intet hjælper, grådkvalt, han prøver at holde smerten inde
og være stærk for pigerne, men det der’ sket det bli’r svært at glemme
ikk’ tænk på det, ikk’ tænk på det der er der hjemme
tager sine ting, utrolig stærk efter hvad han har været igennem
og han vil stadig gå til verdens ende
med begge på skuldrene, før han smider sig på jorden og sørger over hende
stammer fra et sted der nu brænder i flammer
det brager når bomberne rammer
han trænger til et kram og lidt varme
men intet kan hjælpe
på at han har mistet hende som han elskede

[omkvæd]
alt for mange mennesker i en lille båd
stormen raser og bølgerne viser ingen nåde
frygter altid det værste når de kommer ind våde
alt for mange med samme skæbne
alt for mange mennesker i en lille båd
stormen raser og bølgerne viser ingen nåde
frygter altid det værste når de kommer ind våde
alt for mange med samme skæbne
[vers 2]
hun ville ønske han ku’ lave alt om
hun har grædt ustandseligt siden hun ankom
ulykkelig, utrøstelig, der’ sket noget frygteligt
rystende, hun ta’r sig til brystet
mærker håbløsheden hersker, forstærker
fortrydelsen, hun har ikk’ længere nogen at være stærk for
hendes land står i flammer, hendes landsby den brænder
hendes børn de er døde og hendes mand bag tremmer
nu mærker hun rebet om halsen der strammer
og græder for ofrene havet forlanger
og tabet hun angrer, hun kan ikk’ forandre
hvad der sket, uanset hvor meget hun klager og jamrer
hendes øjne er døde og bange, det’ ikk’ fryd og gammen
hun møder mange der bryder sammen
de’ på flugt, men der’ rød alarm i nødudgangen
nætterne føles lange, hvorfor mine søde drenge
det var for deres skyld vi hoppede i båden sammen

[omkvæd]
alt for mange mennesker i en lille båd
stormen raser og bølgerne viser ingen nåde
frygter altid det værste når de kommer ind våde
alt for mange med samme skæbne
alt for mange mennesker i en lille båd
stormen raser og bølgerne viser ingen nåde
frygter altid det værste når de kommer ind våde
alt for mange med samme skæbne
[vers 3]
jeg ville ønske jeg kunne lave alt om
har haft en klump i halsen lige siden jeg ankom
knækket inden indenvendigt men holder facaden uden på
imens jeg smiler til en lille pige uden sko
sk!ller sig ud fra flokken af endeløse gennemblødte
kan ikk’ slippe hende af syne, hun er så lille, frysende
pjusket hår, beskidte fingre, helt alene, lang rejse
syv år, triste kinder, skræmt, forstenet, afkræftet
stakkels pige, fremmed i en verden af ramaskrig
flygter fra den samme krig, det samme slagteri
hvad skal der ske med hende, hvor’ hendes forældre henne?
det bli’r så svært at hjælpe hende, for det vælter ind
og det’ desværre ikke første gang der kommer en uledsaget
lille unge hvis forældre blev skyllet ud i havet
der’ ingen lys til hende når skyggerne har kastet sig
uden skyld i den krig hun er født i asken fra

- ham den lange

letras aleatórias

MAIS ACESSADOS