![letras.top](https://letras.top/files/logo.png)
letra de bergmanden - emil sjögren
bergvæg, brist med drøn og brag
for mit tunge hammerslag!
nedad må jeg vejen bryde
til jeg hører malmen lyde
dybt i fjeldets øde nat
vinker mig den rige skat, –
diamant og ædelstene
mellem guldets røde grene
og i dybet er der fred, –
fred og nat fra evighed; –
bryd mig vejen, tunge hammer
til det dulgtes hjertekammer!
engang sad som gut jeg glad
under himlens stjernerad
trådte vårens blomsterveje
havde barnefred i eje
men jeg glemte dagens pragt
i den midnatsmørke schakt
glemte fugelns glade sange
i min grubes tempelgange
dengang først jeg steg herind
tænkte jeg med skyldfrit sind:
dybets ånder skal mig råde
livets endeløse gåde. –
end har ingen ånd mig lært
hvad mig tykkedes så sært;
end er ingen stråle runden
som kan lyse op fra grunden
har jeg fejlet? fører ej
frem til klarhed denne vej?
lyset blinder jo mit øje
hvis jeg søger i det høje
nej, i dybet må jeg ned;
der er fred fra evighed
bryd mig vejen, tunge hammer
til det dulgtes hjertekammer! –
hammerslag på hammerslag
indtil livets sidste dag
ingen morgenstråle skinner;
ingen håbets sol oprinder
letras aleatórias
- letra de sun don’t set - lokre
- letra de ballad of mariupol - rome
- letra de say what you wanna say - kasper nova
- letra de iwishihadmoreconfidence - capoxxo
- letra de напролом (straight ahead) - chipchild
- letra de window of opportunity (prod. jpbeatz) - patrick henry the rapper
- letra de keskeneräisiä tarinoita - vermilia
- letra de interstella - bib sama.
- letra de husser - paul jenson
- letra de i disavow (7 inch version 2020 remix) - misery index